Restaurering af Karlstrup Kirkes altertavle og alterbordspanel
I efteråret 2026 restaurerede Eltang & Rygaard Konservering den smukke og rigt udsmykkede renæssancealtertavle og alterbordspanelet i Karlstrup Kirke. Inventaret, der er udført af Roskildemesteren Brix Snedker, kom til kirken omkring år 1616, og i de historiske kilder beskrives det, hvorledes der i 1620 findes en ny altertavle i Karlstrup Kirke, som skal stafferes.
Altertavlen fremstod inden behandling i en relativ god bevaringstilstand, hvilket skyldtes en omfattende restaurering i 1989, men næsten fire årtiers smuds havde dæmpet tavlens farver og ikke mindst glansen fra de mange forgyldninger. Derudover havde alterbordspanelets tre arkademalerier med motiver af Paulus, Moses og Peter en del skader og stod med et noget forskelligartet og slidt udtryk. Særligt det midterste maleri med Moses var mørkt og meget svært aflæseligt.
Restaureringen af altertavlen og alterbordspanelet omfattede en overfladerensning, stabilisering af ustabilt farvelag, retouchering samt partiel fernisering. Behandlingen har medført, at inventaret står med fornyet farvekraft og glans og ikke mindst er der genskabt en sammenhæng mellem alterbordspanelets tre arkademalerier. Altertavlen blev restaureret i samarbejde med, snedkerkonservator Claus Engelund fra Henning Pedersen & Søn og kunstkonservator Tom Egelund fra Nordisk Konservering, Maleri. Restaureringsniveauet blev diskuteret og fastlagt i dialog med Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion.
Restaurering af Thorvaldsens Museums indre gård
I foråret 2026 faldt de sidste detaljer i forhold til en fremtid bevaring af Thorvaldsens Museums Gårdfacader på plads. I Eltang & Rygaard Konservering glæder vi os over at være en del af projektet samme med et helt hold af dygtige håndværkere, Thorvaldsens Museums dedikerede medarbejdere, Københavns Kommune (bygherre) og museets rådgivende arkitekt Charlotte Felding.
Udsmykningen i Thorvaldsens Museums indre gård
Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), der var arkitekten bag Thorvaldsens Museum, var inspireret af antikkens græske, ægyptiske og romerske arkitektur. Dette afspejles bl.a. i museets polykrome facader, de skråtstillede vindues- og portindfatninger og ikke mindst de smukt udsmykkede murflader, der gør bygningen så enestående. Gårdens facadeudsmykningen er karakteriseret ved de polykrome pudsflader, der adskilles af billedfelter med antikke vaser, trefødder, væddekørende genier og lisénfelter med italienske og danske sammenslyngede planter og træer. På gårdens facade mod vest, der vender mod Kristussalen, ses to store palmfelter, der strækker sig over begge museets etager. Tilsammen skaber udsmykningen illusionen af en gårdhave, der indrammer Bertel Thorvaldsens gravsted centralt i gården.
Gårdens første facadeudsmykning, der var tilsvarende den nuværende, kom til i 1844-48 i forlængelse af museets opførelse. Fra 1936-40 blev store dele af den oprindelige facadeudsmykning hugget ned, da vejr og vind havde nedbrudt pudsens overflade i en sådan grad, at billedfelterne var helt borteroderede eller i bedste fald svært aflæselige. Gårdens anden og nuværende facadeudsmykning blev skabt i perioden 1936-40 af kunstmaleren Axel Johansen (1872-1938) og keramikeren Axel Salto (1889-1961). Det var arkitekt Kaare Klint (1888-1954), der ledede opgaven. Desværre har tiden også sat sine spor på denne udsmykning, hvor billedfelternes detaljerigdom igen er borteroderet, mens de polykrome murflader fremstår porøse og afsmittende i overfladen. Heldigvis er nedbrydningen ikke helt så fremskreden som i 1930’erne, hvilket gør det muligt at bremse den igangværende nedbrydning og genoprette de mange tabte detaljer.
Konserveringen og restaureringen vil løbe over de næste halvandet år, hvor vi vil glæder os til at videreformidle en masse om vores arbejde og ikke mindst nyde de mange timer, vi skal tilbringe i ’Italien’. For som Axel Salto beskrev det under sit arbejde ved den seneste restaurering:
‘Naar man i denne Tropesommer stod paa Stilladset i Gaarden inde bag Tæpperne, der skærmede for Solen, og lagde Palmeblade på, under den blaa Himmel i Eftermiddagens Lys, der tilbagekastes dobbelt varmt af de okkergule Vægge, da var man rykket langt væk fra Gammelstrand, saa var man i virkeligheden i Italien, Romantikkens gode, gamle Italien, noget uvirkeligt fjernt i Tid og Stemning, Barndommens Land; fjernt og dog saa nært og væsentligt’. (Salto, 1938, Freskerne i Thorvaldsens Musæums Gaard. Samleren, Tidsskrift for kunst og Kunstindustri).
