Referencer

Konservering og restaurering af frontispicerelief fra Det gamle Kongelige Teater.

På Teatermuseet i Hofteatret hænger et smukt frontispicerelief, der er ejet af Statens Museum for Kunst, men som opbevares og udstilles i Teatermuseet. Frontispicen, der er tilskrevet billedhuggerne Johannes Wiedewelt (1731-1802) og Andreas Weidenhaupt (1738-1805), sad oprindelig over indgangen på arkitekt C. F. Harsdorffs Kongelige Teater, der lå på Kongens Nytorv, hvor det Kongelige Teaters Gamle Scene ligger i dag.

Ved nedrivningen af den gamle Nationalscene var man opmærksom på relieffets værdi og i en avisnotits fra 1874 loves det lagt i Kong Christian 9.’s varetægt:

”Ved Nedbrydningen af Den gamle Theaterbygning skjænkede Entreprenørerne blandt andre Gjenstande ogsaa det Bas-relief (et lavt relief), der var anbragt over Indgangen mod Kongens Nytorv, til Komiteen for den nye Theaterbygnings Udsmykning. Denne har nu overladt Kunstværket til Hs. Maj. Kongen, som til Gjengjæld har lovet at ville bære Omsorg for den Kunstneriske Udformning af Skuespillernes Foyer”.

I december 2022 konserverede og restaurerede Eltang & Rygaard Konservering frontispicen, der igennem de sidste næsten hundrede år har hængt godt beskyttet på Teatermuseet. Relieffet, der oprindeligt blev bragt til Museet i 16 stykker og samlet på stedet, syntes ikke tidligere at have været behandlet, og relieffet bar præg af dets tidligere udendørsplacering. Bl.a. sås der mørke gipsskorper, der var dannet som følge af sandstenens reaktion med syreregn og sodpartikler. Mest skæmmende var dog de brede monokrome mørtelkompletteringer, fra da relieffet blev samlet. Kompletteringerne var bevaringsmæssigt i udmærket stand, men visuelt var de dominerende og gjorde motivet svært aflæseligt og de kunstneriske værdier mindre tydelige.

Indledningsvis blev relieffet våd- og tørrenset, og alle ustabile partier blev sikret – dette både ved konsolidering og mørteludbedringer. Herefter blev der gennemført en omfattende retouchering. Retoucheringen havde som formål at ’samle’ relieffet visuelt og genoprette dets kunstneriske og æstetiske værdier. Dette blev gjort med relieffets historie for øje, hvilket betyder, at der ikke blev gjort forsøg på at skjule de aldersrelaterede nedbrydningsfænomener, der blot dokumenterer relieffets oprindelige udendørsplacering på fineste vis.  Retoucheringen er reversibel, hvis man på et senere tidspunkt ønsker at behandle relieffet på anden vis.    

Tak til Teatermuseet, Statens Museum for Kunst og Slots- og Kulturstyrelsen for det gode samarbejde.    

Farveundersøgelse i brandskadet trapperum i Idrætshuset på Østerbro.

Idrætshuset på Østerbro blev opført i perioden 1911-1914 som led i etableringen af Københavns Idrætspark. Huset blev den første store satsning, der rettede sig mod den store offentlighed, og blev en understregning af idrættens betydning i det 20. århundrede. Søren Lemche (1864-1955) var arkitekt på projektet og Eduard Suenson (1877-1958) ingeniør. Idrætshuset er opført i nationalromantiske stil, en stil der går igen i flere af Søren Lemches andre byggerier. Bygningen blev fredet i 2009.

Den 7. oktober 2022 udbrød der brand i en af huset trappeopgange. Branden var omfattende, og interiør og vægge blev svært brandskadede. Før nedbrydnings- og oprydningsarbejdet blev igangsat, blev det fra Slots- og Kulturstyrelsens side besluttet at gennemføre en farveundersøgelse af rummet. Eltang & Rygaard Konservering blev kontaktet, og der blev udført en besigtigelse på stedet kort tid herefter. Med stor forsigtighed viste det sig muligt at fjerne  de yderste brandskadede farvelag, hvorved tidligere tiders farvesætning blev synlig. De ældste farvelag blev afdækket lag for lag og dokumenteret fotografisk og skriftligt.

Sideløbende med undersøgelser på stedet, blev der gennemført en arkivalsk undersøgelse. Her viste ældre avisartikler sig at være en vigtig kilde, da skribenterne i flere tilfælde både beskrev bygningens indretning, farvesætning og skiftende formål gennem tiden. Derudover blev der i byggesagsarkivet fundet det oprindelige udbudsmateriale fra 1914, hvori det bl.a. fremgår, hvorledes malerarbejdet forventedes udført i forbindelse med opførelsen af huset. Den arkivalske undersøgelse afdækkede også, at Idrætshuset umiddelbart efter dets opførelse blev lejet af hæren og brugt som feltlazaret under Den Spanske Syge og umiddelbart herefter til engelske krigsfanger.  

Den gennemførte farveundersøgelse vil sikre, at rummets farvehistorie ikke går tabt. Endvidere er der skabt en unik mulighed for at genfarvesætte rummet i dets oprindelige farveholdning ved en kommende istandsættelse. Tak til Slots- og Kulturstyrelsen for en spændende opgave og for et godt samarbejde. 

Farvearkæologisk undersøgelse af interiør i Boels Gård, Nyhavn 20, København.

I august 2022 gennemførte Eltang & Rygaard Konservering en farvearkæologisk undersøgelse af interiøret i den fredede ejendom Boels Gård, der ligger i Nyhavn i København. Opgaven blev løst for Boels Fond repræsenteret ved Elgaard Architecture i samarbejde med Brøndum Konservering.

Boels Gård blev opført i 1771 af den driftige handelsmand Andreas Bodenhoff, der boede i Nyhavn frem til sin død i 1794. 40 år senere, i 1834, flyttede H.C. Andersen ind i ejendommen, hvor han lejede to store værelser – et mod gården og et mod kanalen. H.C. Andersen skriver i et brev til forfatteren B.S. Ingemann den 26. september 1834: ’Jeg har et smukt Værelse ud til Canalen, hvor Skibene ligge og Vinden piber i Seilene …’ et scenarie, han senere gengiver i en tegning, der er bevaret på Odense Bys Museer. Det er også i Boels Gård, at H.C. Andersen skriver sit første eventyrhæfte til børn.  

Boels Gård er et dobbelt gavlkvisthus i tre etager med en høj kælder og et baghus. Huset er opført i klassicistisk stil og er meget karakteristisk med sin pudsede og rødmalede facade mod kanalen. Gennem gården er der adgang til forhuset via to smukke trappeopgange, der står meget originale. På hver etage er der en række repræsentative rum samt funktionsrum og tidligere indgangspartier mod gården. Lejlighederne fremstår i dag med hvidmalede vægge, lofter og træværk.

Formålet med den farvearkæologiske undersøgelse var at finde frem til og dokumentere interiørets ældst bevarede bemalingsperiode(r) samt tidsfæste disse. Dette blev gjort gennem en arkivalsk undersøgelse, lagvise afdækninger (farvetrapper) og en lang række søgespor. Da der var mange stuer, døre, paneler, vinduer og lofter at holde styr på, var det nødvendigt at gå meget systematisk til værks. Arbejdet mundede ud i en rapport som bygherre og rådgiver kan læne sig op ad, når det smukke gamle interiør skal restaureres og genfarvesættes.

Tak til Brøndum Konservering og Elgaard Architecture for et godt samarbejde.     

Restaurering af gavldekoration udført i sgraffito-teknik.

I september 2022 restaurerede Eltang & Rygaard Konservering en sgraffito-dekoration udført på gavlen af en fredet villa fra 1886.

Ordet sgraffito kommer af det italienske ord graffare, der betyder ‘at skrabe’. Sgraffito er en dekorationsteknik, hvor to forskellig farvede lag, eksempelvis indfarvet puds, lægges ovenpå hinanden. Herefter skrabes det ønskede mønster eller motiv i overfladen, hvorved det underliggende lag bliver synligt.

Gavldekorationens motiv er en kvindefigur set en face iklædt en græsk/romersk klædedragt. Set fra beskuerens vinkel holder hun i venstre hånd en palmegren og i højre en stav eller et scepter omviklet med bånd eller garn. Over kvindefiguren ses en portal med hjørnevolutter og nederst et flisegulv. Motivet udgøres af en okkerfarve puds, og hvor denne er skrabet bort ses en underliggende næsten sort puds, der udgør baggrund og konturlinjer.  

Motivet var før behandling meget svært aflæseligt. Dels fordi næsten alle partier af det øverste okkerfarvede pudslag var eroderet bort, og dels fordi flere partier fremstod overkalkede. Endvidere forstyrrede tidligere tiders forsøg på en rekonstruktion af motivet ved brug af hvid kalkfarve.

Før selve restaureringen kunne påbegyndes, blev der lagt et stort arbejde i at dokumentere dekorationens bevaringstilstand. Dette indbefattede bl.a. fotodokumentation i tangentiel-lys, hvilket afslørede alle fordybninger og konturlinjer. Ved brug af forskellige billedbehandlingsprogrammer kunne disse linjer forstærkes, og kvindefiguren med palmegren og stav trådte pludselig tydelig frem på optagelserne. De fotografiske optagelser var et vigtigt arbejdsredskab og altafgørende for, at gavlmaleriet kunne restaureres. I forlængelse af den fotografiske dokumentation blev der udført forskellige grafiske illustrationer, der havde som formål at visualisere motivet og dets oprindelige farvesætning.

Den bevarende behandling bestod af en overfladerensning, hvor alle uoriginale farve- og kalklag blev fjernet. Dette blev gjort mekanisk med små børster og skalpel. Herefter blev mindre skader kompletteret med kalkmørtel. Afslutningsvis blev motivet genfarvesat i de oprindelige anvendte pigmenter – okker og oxidsort. Motivet fremstår nu igen let aflæseligt med den grad af patina, man kan forvente ved et gavlmaleri, der løbende udsættes for regn og vind.

Projektet blev gennemført i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og villaens ejere, der nu igen kan glæde sig over deres smukke sgraffito-dekoration, når de går ind ad deres hoveddør.

Re-montering af fragment på Kerberoshunden på Ny Carlsberg Glyptoteks facade.

I august 2022 arbejdede Eltang og Rygaard Konservering med re-monteringen af et fraslået fragment på Ny Carlsberg Glyptotekets facade af Hach Kampmanns (1856–1920). Facaden er bygget med inspiration fra Mausoleet i Halicarnassos – et af oldtidens syv vidundere, hvor Kong Mausollos og hans kone (og søster) Artemissia lod opføre et imponerende gravmæle, der har lagt navn til gravmæler siden. På mausoleet troende Mausollos og Artemissia øverst på monumentet, bag et firspand af heste, mens Brygger Jacobsen og Othilia har valgt en lidt mere diskret placering på muren ud mod haven. Dog stadig klædt i græske gevandter!

Det hele hviler på en dyrefrise udformet af billedhugger mm. Karl Hansen Reistrup (1863–1929). Her er vinduerne udsmykket med bl.a. en vandbøffel, en gorilla, en flodhest og på facadedelen mod Glyptotekshaven – Kerberoshunden. Den tre-hoved hund vogtede indgangen til Hades/underverdenen, mens ses på facaden med et noget venligere udryk og det tredje hoved kun repræsenteret som en tunge mellem de to egentlige hundehoveder.

På et ukendt tidspunkt er øret slået af, men heldigvis indsamlet og gemt af museet. Det blev udleveret, renset for mørtelrester og ved hjælp af stålstifter og stenlim fikseret i hhv. figurkvadre og fragment. Selv kunst, der er hugget i granit, kan blive lidt uldent i kanterne. Langs fragmentets kanter var lidt af stenen forsvundet, og kantpartierne stod lidt åbne, efter at fragmentet var re-monteret. For at undgå vandindtrængning mellem kvadre og fragment, blev fragmentet kantsikret med mørtel og retoucheret. Vandet kunne, hvis det frøs og udvidede sig, have sprængt yderligere dele af. Med mørtel og retouchering opnås desuden et mere sammenhængende udtryk, så man igen fokuserer på hunden og dens fine ansigt – og ikke på en kedelig skade.

Projektet blev gennemført for Ny Carlsberg Glyptotek.

Restaurering af freskomaleri i Sankt Markus Kirke, Frederiksberg.

Sankt Markus Kirke er beliggende i Sankt Markus Sogn, der er en del af Frederiksberg Kommune. Kirken, der blev indviet i 1902, er en fritliggende korskirke med romanske runde buer og byzantinsk-inspireret kuppel i rød tegl og med skiffertag. Kirkens kuppel og apsis er udsmykket af maleren Elof Risebye (1892-1961) i 1924.  Risebyes udsmykning Sjælenes vandring er udført i fresko-teknik. Omkring alteret løber dele af udsmykningen i en gylden bue med dodenkop-farvede sidebånd helt ned i gulvhøjde, ligesom kuppeludsmykningen visuelt bæres af fire teglrøde søjler.

I foråret 2022 restaurerede Eltang & Rygaard Konservering de nederste partier af freskoudsmykningen, der bar præg af mange års slitage og forsøg på farveudbedring. Derudover var områderne skæmmet af overfladesnavs og ældre grove mørtelreparationer. Det var projektets målsætning at restaurere dekorationens nederste partier, således at sammenhængen mellem de øvre og nedre dele af dekorationen blev genoprettet. Det både i forhold til det kunstneriske og æstetiske udtryk og i forhold til dekorationens bevaringstilstand.

Restaureringen indeholdt en afrensning af snavs og ældre skæmmende overmalingslag, udskiftning af ustabile puds- og mørtelreparationer og afslutningsvis en omfattende retouchering. Som et lille sideprojekt blev der udført en farvearkæologisk undersøgelse af metalpulpituret, der vil blive anvendt i forbindelse med en genfarvesætning.

Projektet blev gennemført for Sankt Markus Kirkes Menighedsråd.

Restaurering af Gipsrelief af Bertel Thorvaldsen.

I 1841 boede Bertel Thorvaldsen (1770-1844), som flere andre af guldalderens største kunstnere, hos Baron og Baronesse Stampe på Nysø Gods ved Præstø . Her modellerede han bl.a. relieffet Rebekka og Eliezer, hvilket han nævner i et brev til forfatteren Just Mathias Thiele (1795-1874): ”Hvad mig angaar saa har jeg af og til været lidt upasselig, dog er jeg nu fuldkommen vel, og har stadig Arbeidet saa jeg har forfærdiget forskielige Bassorelieve, iblandt andet Rebekka ved Brønden…” https://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/documents/m35I,nr.43?highlight=rebekka).

I en privat villa, der tidligere var ejet af den kvindelige loge i Odd Fellow Ordenen (Rebekka-Søstrene), hænger en afstøbning af det fine gipsrelief med motivet Rebekka og Eliezer. I foråret 2022 gennemførte Eltang & Rygaard Konservering en restaurering af relieffet, hvor det blev renset, revner og skader blev kompletteret og en meget synlig skade nederst i relieffets højre side blev rekonstrueret ud fra originalen, der hænger på Thorvaldsens Museum. Under arbejdet blev en inskription i relieffet synlig (se foto).

Relieffet var præget af tidens tand, men pryder nu igen på bedste vis i den fine villa.

Konservering og restaurering af loftsdekoration og interiør i Villereden, Stiftelsen Sorø Akademi.

På bredden af Sorø sø ligger den bevaringsværdige villa Villereden, der er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi. Villaen blev opført i 1860 af den danske handelsmand, godsejer og politiker Alfred Hage (1803-1872) som bolig for Hages datter og svigersøn – Vilhelmine (1838-1912) og Peter Heise (1830-1879). Villaen er tegnet af Johan Daniel Herholdt (1818-1902), mens Georg Christian Hilker (1807-1875) har stået for udkastene til stuernes dekorationsarbejder, herunder de pompejansk inspirerede loftsmalerier og de egetræsådrede paneler og døre. I væggene sidder gipsmedaljoner af Bertel Thorvaldsen (1770-1844).

Fra marts til april 2022 restaurerede Eltang & Rygaard Konservering interiøret i to af Villeredens bevaringsværdige stuer – musikværelset og havestuen. I musikværelset sås der større skader på loftsdekorationen, dette både i form af skjolder fra en større vandskade samt områder, hvor loftsdekorationen var faldet ned og gået tabt. Også de egetræsådrede paneler og døre i begge stuer fremstod med aldersrelateret nedbrydning og kraftig brugsslitage.

Indledningsvis blev interiørets bevaringstilstand dokumenteret, dette både skriftligt og fotografisk. Herefter påbegyndtes det bevarende arbejde, hvilket bl.a. indbefattede udbedring af skader i musikværelsets rørpudse loft og rekonstruktion af tabte farvepartier i dekorationen. De egetræsådrede paneler og døre blev overfladerenset og restaureret. Efter endt behandling fremstår Villeredens interiør uden forstyrrende skader, men med den grad af patina man kun kan håbe på efter 160 års brugsslitage.

Projektet blev gennemført for Stiftelsen Sorø Akademi.

Farvehistorisk undersøgelse i Pernille Lykkes Boder (Møntergården) i Odense.

Pernille Lykkes Boder blev oprettet som en lille fattigstiftelse af adelsfrøken Pernille Lykke i 1617. Boderne ligger langs med Mønterstræde, der i dag løber gennem museet Møntergården i Odense. Møntergården er museum for Odense og Fyn og består af en række unikke historiske bygninger fra renæssancen op til i dag.

I maj 2022 udført Eltang & Rygaard Konservering en supplerende farvehistorisk undersøgelse i tre af bodernes fire små lejligheder.

Undersøgelsen blev gennemført ved mekaniske og kemiske lagvise afdækninger. Farveudtrykket blev aflæst direkte på farvetrapperne og dokumenteret ved nærmeste farve(r) i Natural Colour System (NCS). Resultatet af den farvehistoriske undersøgelse bliver brugt i forbindelse med en genfarvesætning af lejelighederne, der skal indgå i museets udstilling.

Undersøgelsen er udført for Odense Bys Museer.  

Farveundersøgelse af kvistramme på Bakkehusene ved Bellahøj.

Bakkehusene, der består af 171 huse i 1,5 plan, var noget af det første rækkehusbyggeri, der blev opført i Danmark. Husene, der er tegnet af Ivar Bentsen (1876-1943) og Thorkild Henningsen (1884-1931), blev opført fra 1921-1923 af Københavns Almennyttige Boligselskab (KAB). Bakkehusene ligger ved Bellahøj i København.

Eltang & Rygaard Konservering gennemførte i april 2022 en farvehistorisk undersøgelse på én af bakkehusenes kviste. Det var undersøgelsen målsætning at afdække ældste bemalingsperiode på kvistens forramme.    

Undersøgelsen blev gennemført ved mekanisk og kemisk afdækning af ældste bemalingsperiode. Farveudtrykket blev aflæst direkte på afdækningen og dokumenteret ved nærmeste farve(r) i Natural Colour System (NCS). Resultatet af farveundersøgelsen kan bruges i forbindelse med en genfarvesætning af forrammen.

Undersøgelsen blev udført for Byens Tegnestue.  

Farvehistorie i gymnastikfløjen på Vadgård Skole.

Vadgård Skole er én af Gladsaxe Kommunes ti folkeskoler. Skolen stod færdig i 1957 og er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen (1894-1984). Væggene i skolens gymnastikfløj fremstår i dag i mange forskellige farver, og der ses ikke en rød tråd i farvesætningen. Endvidere fremstår flere af rummene samt paneler hvidmalede.

Eltang & Rygaard Konservering gennemførte i foråret 2022 en farvehistorisk undersøgelse i gymnastikfløjen, der i dag består af to sale og en række tilstødende lokaler og omklædningsrum. Undersøgelsens formål var at afdække de enkelte lokalers farvehistorie med særlig fokus på ældste bemalingsperiode. Undersøgelsen afdækkede, at Vilhelm Lauritzen oprindelig har farvesat vægge og paneler i varme grå farvetoner, der har stået som lyse farveflader mod de mørkere trælofter og mahognidøre. Denne enkle farveholdning står i stærk kontrast til andre skolebyggeriers interiør fra samme periode. Eksempelvis det farvekraftige interiør på Arne Jacobsens Munkegårdsskolen, der ligesom Vadgård Skole blev opført i 1957.

Da gymnastikfløjen står overfor en større istandsættelse og transformation, vil undersøgelsen ikke blive brugt til en traditionel genfarvesætning af de eksisterende forhold men derimod som inspiration og afsæt for en ny farvesætning.   

Undersøgelsen er gennemført for Rønnow Arkitekter A/S og Gladsaxe Kommune.

Farvearkæologisk undersøgelse i Store Aahus, Åboulevard 12-14, København.

På Åboulevard 12-14 i København ligger Store Aahus tegnet af arkitekt Ulrik Plesner (1861-1933). De to sammenhængende huse, der er opført i nybarok stil, stod færdige i 1897 og blev fredet i 1981. Navnet Store Aahus fik de efter Ladegårdsåen, der løber under Åboulevarden.   

Eltang & Rygaard Konservering gennemførte i februar 2022 en farvearkæologisk undersøgelse af køkkentrappen tilknyttet nr. 12. Trappeopgangen blev sidst farvesat i 1980’erne, og interiøret fremstår i dag i grå farvenuancer. Den farvearkæologiske undersøgelse afdækkede, at trappeopgangen oprindeligt har stået i brune farvenuancer med umbrafarvede undervægge og overvægge strøget med hvid limfarve. Træværket har været farvesat i brune farvenuancer tilnærmet en lys egetræsådring. Dette stemmer godt overens med tidens kulører, hvor væggene ofte blev farvesat i mørke farvemættede kulører, eksempelvis i umbra, okker eller caput mortuum, mens træværket blev farvesat mørkt eller ådret.

Undersøgelsen er gennemført for Ejerforeningen Åboulevard 12-14 ved formand Jesper Tveden på foranledning af Slots- og Kulturstyrelsen. Jesper Tveden skriver:           

”Jeg er dybt imponeret over, hvilke informationer der kan gemme sig bag en grå væg”.

Supplerende farvearkæologiske undersøgelser i Den Kongelige Ventesal på Københavns Hovedbanegård.

Den Kongelige Ventesal på Københavns Hovedbanegård strækker over to etager med én ventesal i gadeplan mod Bernstorffsgade og én ventesal i perron niveau. Ventesalene blev opført samtidig med Hovedbanegården i 1911 og blev tegnet af DSB’s ledende arkitekt Heinrich Wenck (1851-1936). Wenck tegnede en lang række af Danmarks stationsbygninger til stats- og privatbaner, herunder flere stationsbygninger på Kystbanen. Den Kongelige Ventesal benyttes af Hoffet, når medlemmer af kongefamilien vælger at tage toget.  

Eltang & Rygaard gennemførte i februar 2022 en række supplerende farvearkæologiske undersøgelser på udvalgte interiør- og bygningsdele i det store trapperum, der forbinder de to ventesale. Den farvearkæologiske undersøgelse afdækkede nogle fine kontraster i den oprindelige farvehistorie. De afdækkede og dokumenterede farver kan anvendes i forbindelse med en genfarvesætning af det store trapperum, der i dag fremstår hvidt.

Undersøgelsen er gennemført for DSB Ejendomme.